Debat: Erkend det onde

Information 15 oktober 2001, 1 . sektion side 9

 

Af Viveca Tallgren, Frederiksberg C

10. OKT – I disse apokalyptiske tider kan nedenstående budskaber fra sufisten Hazrat Inayat Khan måske mane til eftertanke (sufismen er en mystisk retning indenfor islam):

* Verdens undergang indtræffer når hjertet knuses

* Ingen ville handle ondt, hvis han erkendte det onde i sin handling

* Det er svaghed at undgå strid, det er tåbeligt at kaste sig ind i den

* Den som søger at bevise, at hans tro står over en andens, har ikke fattet religionens væsen

* Der er to slags mennesker: de som troen har blindet, og de som er blinde for troen

* At stifte fred er langt vanskeligere end at føre krig

* Godhed og ondskab er samtidig til stede i den menneskelige natur; dog, når det ene er synligt er det andet skjult som foret i frakken

* Den som tilbeder Gud og foragter mennesket, tilbeder Gud forgæves