Det er smukt med de funklende julelys i denne mørke tid, og hvem ville skænke det en tanke, at byens julegader og de store juletræer på rådhuspladser, i varehuse, på arbejdspladser osv. tillige bidrager til et betydeligt CO2-udslip?

   Det mindede den spanske avis El País sine læsere om i en artikel med titlen ”En lidet holdbar jul?” (28/11/2007), hvor man gør opmærksom på, at julelysene i Spanien forbruger ligeså meget energi som et helt bykvarter gør på et år. Men disse tal er intet imod hvad bysamfundenes insitutioner og virksomheder bruger på at markere julen. Artiklen i El País kommer med et par eksempler på det eskalerende el-forbrug: de spanske rådhuse forbruger 30 millioner kilovat i timen på julebelysning. Dette forbrug indebærer et CO2-udslip på 10.000 tons ifølge det spanske energibesparingsinstitut IDEA. Madrid forbruger 2,1 millioner kilowat i timen på julelys, hvilket svarer til den elektricitet som ca. 6.700 hjem forbruger om måneden, fortæller Pablo Cotarelo fra organisationen Ecologistas en Acción (økologister i aktion).

Ovennævnte tal er blot eksempler, der kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen med tanke på den vestlige verdens forbrug af elektricitet i sin helhed. Og bedre bliver det næppe af at julekommersen sætter ind tidligere og tidligere for hvert år i det meste af Vesten.

   Der skrives og snakkes meget om klimaforandringer og reduktion af CO2-udslip, men som almindelig borger i samfundet har jeg svært ved at få øje på den store vilje til virkelig at GØRE noget ved problemet. Der kan næppe heller ske de store forandringer, hvis vi som borgere blot skyder skylden på politikerne, men dermed ikke sagt, at de ikke bærer en stor del af ansvaret.

   Hvad jeg personligt savner er en massiv kampagne og en vilje i befolkningen til at spare på energien. Det svarer til overskrifterne bl.a. i Politiken (6.12-07) om at kun en håndfuld danskere har skrevet under på miljøministeriets kampagne for lavere CO2-udslip. Den ringe deltagelse kan enten skyldes, at kampagnen ikke har været slagkraftig nok eller også at danskerne er blevet for magelige i deres velstand. Spørger man f.eks., hvor mange, der betaler CO2-afgift for deres flyrejser, så er der næsten ingen, der svarer positivt. Nogle kigger endda på en som, var man idiot. og de fleste har aldrig hørt om den.

Indtil videre synes den gængs holdning at være: ”Lad os nu nyde de smukke julelys og glæde os til at komme afsted til Thailand bagefter”.

Viveca