BAG MACHO-FACADEN

Fodboldspilleren Arek Onyszkos bog Fucking polak har fået megen presseomtale p.g.a. hans hadefulde udtalelser om bøsser og hans tilsvarende ros af rockere og deres mandsidealer.

Onyszko er jo ikke den eneste, der udtaler sig negativt om bøsser, men han er måske en af dem, der gør det mest direkte. Men hvorfor dette store behov for at manifestere sit bøssehad?

Da jeg læste Onyszkos udtalelser, gik mine associationer til en afhandling om tango og kønsroller af den argentinske psykolog Magali Saikin. I den argentinske tango findes der

et stereotypt billede af den mandlige tangodanser som en rigtig macho, der går med kniv og kan være brutal. Men i sin afhandling påpeger Saikin, at det i slutningen af det 19. århundrede, hvor tangoen fødtes, var almindeligt at mænd dansede sammen p.g.a. en stor mangel på kvinder. Blandt de store strømme af europæiske immigranter til Buenos Aires var der nemlig overvejende mænd. Lige siden den tid har homosexualitet også været et stærkt tabuiseret emne i Latinamerika, og ifølge Saikin var behovet for at manifestere en overdreven maskulinitet blot et skalkekjul for en udbredt homosexualitet. Denne fremhævelse af de såkaldt mandige træk har især været almindelig i mandekliker, hvor det gjaldt for enhver pris om ikke at røbe en eventuel homosexuel identitet.

Nu hævder jeg ikke at det samme gælder Onyszko, men blot at hans homofobi forekommer en smule komisk, ligesom folks behov for at fremhæve bestemte egenskaber hos dem selv let kan blive det, hvis de overdrives.

Min anden association i forbindelse med Onyszkos mandeideal gik til et teaterstykke af den spanske dramatiker Fernando Arrabals farce Jesus Kristus’, Karl Marx’ og William Shakespeares ekstravagante triumf, der i 80’erne blev en kæmpesucces på en off-Broadwayscene i New York og som også er blevet blev opført på to danske amatørscener. Stykket er en grovkornet parodi på en fiktiv latinamerikansk diktator, der har store lighedspunkter med Fidel Castro. Bag humoren i denne farce er der imidlertid også en hel del dybdepsykologisk indsigt.

Udadtil er det altafgørende for diktatoren Tallarin at fremhæve sig selv som en rigtig revolutionær macho-mand med nosser, men når han er alene og rigtig skal slappe af fra alle de mange krav og pligter, åbner han sit hemmelige skab og ud springer en transvestit, som vimser rundt og giver ham al den omsorg han inderst inde hungrer så meget efter.