«Frygten for guden Pan» handler om receptionen af Fernando Arrabal i Spanien og også andre lande, heriblandt Danmark. Bogen udkom i Spanien i 2005 med titlen «El temor al dios Pan». Arrabal blev en enfant terrible i sit hjemland på grund af sit had til Francos regime, som han voksede op i, og som berøvede ham hans far. Allerede i en ung alder følte han, at han ikke kunne ånde i dette system, og i 1954 tog han på stop til Paris, hvor skæbnen ville, at han skulle blive boende og slå igennem som dramatiker og forfatter. I Paris var han medstifter af Le Mouvement Panique (den paniske bevægelse), som var inspireret af guden Pan fra den græske mytologi, som kom til blive et symbol på Arrabals livssyn og forfatterskab. På trods af sit frivillige eksil i Paris har Arrabal dog bevaret kontakten til Spanien, men også længe efter demokratiets indførelse i Spanien blev han ved med at være en kontroversiel figur, fordi han kritiserede marxisterne og kommunisterne for deres dogmatisme. Arrabal er modstander af enhver form for totalitarisme og dogmatisme, såvel politisk som religiøs. Hans kritiske Brev til Fidel Castro vakte ligeså stor forargelse på venstrefløjen som hans berømte Brev til general Franco vakte i Francos Spanien.
Frygten for guden Pan baserer sig på et omfattende materiale om Arrabal fra den spanske presse.
OMTALER AF BOGEN:
DBC lektørudtalelse:
«Forudsætter et vist kendskab til Fernando Arrabal. Fungerer som en analyse af hans kunstneriske virke med nedslag i udvalgte, væsentlige værker. Skrevet i det almindeligt sprog med mange citater fra værker, anmeldelser etc.»
«Jeg har slugt din bog og fundet den vældig interessant. Det er en uhyggeligt aktuel problematik. Også godt med trådene til Antonio Muñoz Molina, Vázquez Montalban (jeg vidste ikke, at han var kommunist) , Michel Houellebecq og andre kunstnere.» (Irene Lindahl, cand.mag i fransk og spansk)
«Nu har jeg læst «Frygten for guden Pan». Det har været virkelig interessant at læse om Arrabal, om hans liv, hans værk og hans tænkemåde. Alt er fint forklaret og dokumenteret i noterne og i korte og meget belærende kapitler. For mig som spanier var det særligt interessant. F.eks. på s. 32 at læse om Arrabals mening i 1966 om det spanske samfund, noget jeg godt kan skrive under på. Et andet kapitel, som gjorde indtryk på mig, var Forfattere på Kampscenen, virkelig interessant. En god bog. Tillykke med dit arbejde.» (Marisa Fabricius Hansen)